Ansøgningsfrist: 18. februar 2025
Bliv en del af vores dynamiske team og skab kulinariske oplevelser i vores Food Court kantine
Du kommer du til at indgå i et team med 7 kollegaer, som sammen skal sikre, at de daglige opgaver løses med høj kvalitet. Der bespises dagligt mellem 300-400 gæster i vores Food Court kantine. Vi tallerkenanretter frokosten, så vi søger en medarbejder med erfaring fra stor drift og sans for detaljen når der køres service.
Din primære opgave vil være at tage ansvar for vores salatbar, herunder:
Planlægning og forberedelse af et varieret udvalg af friske salater, toppings og dressinger Sikre kvalitet og opsætning, så salatbaren altid fremstår indbydende også under service Fokus på sæsonens råvarer og mulighed for at udvikle nye og kreative retter Løbende opfyldning og opretholdelse af fødevaresikkerhed og hygiejnestandarder
Derudover vil du få opgaver i både det kolde og varme køkken, hjælpe med at bage brød og kager samt leverancer til mødeforplejning. Du vil arbejde tæt sammen med resten af teamet for at sikre en høj standard og gode oplevelser for vores gæster.
Er du vores nye køkkenstjerne med passion for madlavning og teamwork?
Vi forestiller os, at du:
Er uddannet cater eller har erfaring som køkkenmedhjælper fra en større kantine. Har interesse for madlavning og et godt øje for detaljen. Er struktureret, ordenssans, effektiv og god til at bevare overblikket, også når der er travlt Kan forstå og kommunikere på dansk eller engelsk
Du er selvfølgelig knivskarp i et køkken og er engageret i dit fag. Du er ansvarsfuld, har gode samarbejdsevner, pligtopfyldende og er mødestabil. Og alt det er krydret med, at du er glad, har let til smil og har et udpræget servicegen.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer om ugen, mandag til fredag fra kl. 07.00 til 15.00 (enkelte aftenarrangementer kan forekomme). Derudover tilbyder vi en arbejdsplads med fokus på faglighed, kreativitet og samarbejde. For den rette kandidat vil der være gode udviklings- og karrieremuligheder.
Løn i henhold til kantineoverenskomst.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV via linket hurtigst muligt og senest den 18. februar 2025. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Vi modtager ikke ansøgninger via mail, kun via link.
Startdato aftales efter nærmere dialog – gerne hurtigst muligt.
For yderligere information om stillingen, kontakt venligst Køkkenchef Peter Bang på telefonnr. 21 83 73 53
Vi glæder os til at høre fra dig!