SKECHERS vokser, og i maj 2025 åbner vi vores helt nye SKECHERS konceptbutik i Aalborg Storcenter. Derfor søger vi en engageret og erfaren Store Manager der dedikeret vil drive butikken til succes.
Om Jobbet:
Stillingen som Store Manager indeholder både administrative kontoropgaver og aktiv deltagelse på gulvet i butikken. De administrative opgaver omfatter f.eks. vagtplanlægning, let personaleadministration og månedlige rapporteringer. På gulvet skal du sikre at I fastholder en stærk salgs- og serviceydelse overfor kunderne med baggrund i SKECHERS konceptet. Du skal sikre at I sammen altid stræber efter at skabe succes ud fra fastsatte daglige og månedlige mål.
Du vil modtage dybdegående træning i den brede SKECHERS kollektion, vores koncept og vores forretningsgange. Vi forventer, at du sikrer at dit salgsteam altid har et højt niveau af service og produktviden, og følger vores guidelines for salg og service.
Med reference til vores District Manager får du ansvaret for at lede og drive din butik. Din fornemmeste opgave vil altid være at drive salget, samt udvikle og motivere dit team, så I sammen kan realisere det potentiale for toppræstationer, som vi ved butikken har!
Om dig:
Som Store Manager hos SKECHERS får du ansvar for butikkens resultater. Herunder også alt fra lager, visuelle standarder og salgstal. Vi søger dig, der er fuld af energi og motivation - som ser dig selv som en stærk profil og med en stor vilje til at lykkes! Du er en vigtig del af teamet i butikken og din rolle på gulvet er helt afgørende.
Du kommer med en solid erfaring som butikschef, gerne indenfor sko- eller sportsbranchen. Du er imødekommende og god til at skabe kontakt til kunderne og lytte til deres behov. Du brænder for at give den bedste oplevelse, når de besøger din butik.
Som leder er det naturligt for dig at motivere og inspirere dit team, så I sammen opnår de bedste resultater. Det er naturligt for dig at være i butikken i spidsbelastningsperioderne, og er indstillet på at arbejdstiderne også inkluderer weekendvagter hver anden weekend.
Derudover er det vigtigt for os at:
Du er uddannet indenfor detailhandlen, gerne fra sko- eller sportsbranchen.
Du sætter en ære i at have en ren og trimmet butik.
Du er god til at planlægge og prioritere driften af din butik.
Du har evnen og lysten til at agere inden for et veldefineret butikskoncept.
Du har en naturlig interesse i at opnå stor produktviden og være ambassadør for SKECHERS’ brede udvalg af fantastiske produkter.
Du tager initiativ og bidrager med ideer til hvordan vi kan sikre endnu mere vækst.
Du er fortrolig med vagtplanlægnings- og personaleadministrations systemer. Vi bruger SameSystem, Workday og Sitoo.
Du taler ubesværet dansk og engelsk.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af en succesfuld international virksomhed i rivende udvikling, og kommer til at arbejde med et af verdens største skomærker. Vi driver vores butikker ud fra et stærkt koncept, hvor fundamentet er lagt for, at du og dit team opnår succes.
Gode karriere- og udviklingsmuligheder i form af kompetenceudvikling indenfor ledelse, salgs- og produkttræning.
Grundig oplæring i SKECHERS konceptet, der sikrer, at du er i stand til at løse dine alsidige opgaver, som salg, konceptstyring, vare- og lagerstyring, bemandingsplanlægning, indrapportering/budgetopfølgning, personaleansættelse og -udvikling.
Gode ansættelsesforhold der inkluderer pensionsordning og sundhedsforsikring.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer per uge.
Startdato: 21. april 2025
Er du interesseret?
Så upload din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag. Yderligere oplysninger om jobbet fås hos: District Manager Malene Kronborg på mail malene.kronborg@skechers.com
Vi gør opmærksom på at du alene kan søge jobbet via ”Ansøg” linket og at vi ikke modtager CV og ansøgninger på mail.
Om SKECHERS:
SKECHERS er verdens 3. største skomærke, med hovedsæde i Manhattan Beach, Californien. Med over 5.300 konceptbutikker globalt, tilbyder SKECHERS et bredt udvalg indenfor lifestyle- og performancesko, tøj og tilbehør til både damer, herrer og børn. Salget af SKECHERS i Norden varetages af SKECHERS’ datterselskab Sports Connection, fra det nordiske hovedkontor i Esbjerg, Danmark, hvor vi beskæftiger over 440 medarbejdere. Der er i dag ca. 180 shop-in-shops, 4 online shops, samt 64 konceptbutikker i de nordiske lande, og dette antal forventes at stige over de kommende år. Derudover føres SKECHERS hos et stærkt netværk af ca. 1.800 forhandlere indenfor sko- og sportsbranchen i hele Norden. Du kan læse mere på www.sportsconnection.dk
About Skechers
Skechers (NYSE: SKX), a global, Fortune 500® brand develops and markets a diverse range of lifestyle and performance footwear, apparel, and accessories. Developing comfort technologies is the foundation of all we do – delivering stylish, innovative, and quality products. Serving over 180 countries and territories, Skechers connects customers to products through department and specialty stores, e-commerce and digital stores, and through our more than 5,200 company-and third-party-owned retail locations. Headquartered in Southern California, with offices and distribution centers around the globe, Skechers has spent 30 years helping people of all ages look and feel good.
Be You - Feel Welcome
Skechers recognises the importance and power of diversity within our business. We ensure that our people processes are fair, transparent and promote equality of opportunity for all employees and job applicants.
Reasonable accommodations may be made to enable individuals with disabilities or health conditions, who are otherwise qualified for the job position, to perform the essential functions as detailed above.